Tillykke Ingrid med kammeratskabsprisen

Stort tillykke Ingrid Skifter

I Gymnastikforeningen Hindsholm lægger vi stor vægt på, at vi er en forening , der tilbyder et miljø, hvor alle skal føle sig godt tilpas, og hvor alle har lyst til at komme både for sportens – men ikke mindst for kammeratskabets skyld. Derfor er det også med særlig glæde og stolthed, at vi kan afsløre, at Ingrid Skifter er blevet valgt som én af de 7 der er udtaget til nominering af Fynske Banks kammeratskabspris 2021.

Gymnastikforeningen har indsendt følgende ord om Ingrid :

Ingrid er, som jeg gerne ville være, og som alle burde være. Og hvis alle var som Ingrid, ville verden være et bedre sted . Så kort kan det siges. Ingrid er altid smilende og udstråler ro og tryghed, som gør, at hun er vældig populær på holdet. Hun er altid klar med åbne arme til et godt kram til alle. Ingrid er altid klar med gode kommentarer til, hvad der kan gøres anderledes, så gymnasten udvikler sig. Hun aflæser kropssproget hos gymnasterne, hvilket hun bruger flittigt til at favne alle på holdet, så de får den opmærksomhed, som de har brug for i øjeblikket, og som bare gør, at alle føler sig veltilpas. Gymnastikken er ikke en sport, hvor der kan gives medaljer for at vinde, eller hvor man får tildelt priser for at have scoret flest mål. Men netop her, er der mulighed for, at Ingrid får den hyldest, hun fortjener for at skabe et fantastisk miljø, hvor man kommer for sportens og ikke mindst - det sociale samværs skyld. Hun opfattes ikke kun som træner, men i høj grad for en klubkammerat, der bare gør det lidt hyggeligere at komme til træningen. Hendes rolige fremtræden smitter af på os alle, så der skabes en god stemning, og hvor hun som rollemodel skaber gode relationer og opførsel over for hinanden, som kan bruges både på holdet , men som også giver grobund for, hvordan man skaber gode relationer også uden for klublokalet. I gymnastikforeningen sætter jeg meget stor pris på Ingrid, som med hendes beskedne fremtræden ikke altid får det skulderklap, som hun virkelig fortjener i dagligdagen. Derfor er dette en fantastisk mulighed for at fortælle hende det.

Udnævnelsen af Fynske Banks kammeratskabspris foregår torsdag d. 21/1-2021 kl 16. 30

Desværre er det pga coronarestriktioner ikke i år muligt at hylde Ingrid i Odense Idrætshal med en fest, som hun under normale omstændigheder ville have blevet, men vi synes, hun fortjener en stor hyldest alligevel. Så vi håber på, at I vil hjælpe os med at fejre hende med en positiv tilkendegivelse, når I møder hende eller med en sød lille hilsen.

135815413_1054767148337672_3387789489914123698_n.jpg